Letbanestationen Kirkebjerg bliver nabo til det kommende Kirkebjerg Bydelscenter. Ambitionen er at skabe et levende bydelscenter med publikumsorienterede aktiviteter i form af butikker, restauranter og cafeer i stueplan og serviceorienterede erhverv som kontor, fitness og lignende på øvrige etager.
“
Letbanen vil styrke Brøndby som en attraktiv kommune at bo og drive virksomhed i. Vi kan allerede nu mærke en øget interesse for vores erhvervsområder, der vil få et mærkbart løft grundet letbanen. Ikke mindst Kirkebjergkvarteret vil få gavn af letbanens to stop i Brøndby Kommune, men det vil også komme Ragnesminde-kvarteret vest for ringvejen til gode.